Om Invi by Flora
Velkommen til Invi by Flora
Hos os finder I smukke, redigerbare invitationsskabeloner, som I nemt kan tilpasse i Canva, uden behov for designfærdigheder. Det skal være nemt og inspirerende at skabe en personlig og stilfuld invitation til livets store øjeblikke.
Bag Invi by Flora står en passioneret, kreativ sjæl. Mit mål er at gøre det enkelt og overkommeligt at få adgang til smukke, professionelle designskabeloner, uanset om det er til dit bryllup, en barnedåb eller andre festlige begivenheder. I øjeblikket er der kun bryllups- og barnedåb/navngivningsinvitationer, men sortimentet vil løbende udvides med alt fra menukort og bordkort til invitationer til andre livsbegivenheder.
Tak fordi I kigger forbi, jeg glæder mig til at være en del af jeres store dag!








Hvad er Canva?
Når I køber en invitation hos os, får I en smuk, færdigdesignet skabelon, som I nemt kan tilpasse, og det gør I via Canva.
Canva er et gratis og brugervenligt designprogram, som fungerer direkte i internetbrowseren. I behøver altså ikke downloade et program eller have teknisk erfaring. I skal blot oprette en gratis Canva-konto, og så er I klar til at redigere jeres invitation.
Det bedste ved Canva er, hvor nemt I kan:
Rette navne, datoer, sted og øvrige detaljer
Flytte rundt på tekst og elementer, hvis det ønskes
Skifte skrifttype og farver, så det passer til netop jeres stil
Når I har redigeret invitationen, kan I gemme den som et billede og sende den digitalt til jeres gæster eller printe den hjemme, gennem et trykkeri eller via Canva.
Det er en fleksibel og budgetvenlig løsning, hvor I stadig får et professionelt og personligt resultat. Og skulle I få brug for hjælp, står vi selvfølgelig klar til at guide jer.
Se hvordan det fungerer
Vi har samlet nogle korte videoer, som viser de vigtigste funktioner i Canva, så I nemt kan komme i gang og få mest muligt ud af jeres skabelon:
🎥 Sådan ændrer I farver
I kan ændre farver på teksten, baggrunden og de fleste elementer. I kan enten ændre farven på en ting af gangen eller ændre alle af samme farve til en anden farve.
🎥 Sådan redigerer I tekst og tilføjer egne oplysninger
Alt tekst kan ændres, bare dobbeltklik på tekstboksen. Placering og størrelse på skriften kan også nemt tilpasses. Desuden er der en masse forskellige skrifttyper som I kan udforske.
🎥 Sådan trykker eller downloader I invitationen direkte fra Canva
Vil I printe selv eller få Canva til at trykke invitationerne? Klik på "Tryk med Canva"-knappen for at bestille invitationerne ved Canva. Klik på "Del"-knappen og derefter "Download"-knappen for at hente invitationen ned på computeren. Derefter kan den enten sendes digitalt, printes eller bestilles til tryk ved et andet trykkeri.
Invi by Flora
Vi tilbyder redigerbare skabeloner, der gør det nemt at skabe unikke og personlige invitationer til jeres store dag.
invibyflora@gmail.com
© 2025. All rights reserved.
Kategorier
Privatlivspolitik
Handelsbetingelser
